Chr. Juul Andersen A/S har stået for levering og montering af specialinventar til en totalrenovering af en luksuriøs villa i Aarhus. Opgaven er løst i samarbejde med arkitekt Jacob Guldmann fra Guldmann Studio og indebar løsninger til køkken, badeværelse, soveværelser, kontor, spisebord, radiatorskjuler og vaskerum.
- Alle løsninger er udført på specialmål og omhyggeligt produceret af vores dygtige snedkerteam og monteret med præcision af vores erfarne montører, siger Mikael Brusk, som er medejer og direktør i Chr. Juul Andersen og fortsætter:
- Kunden har haft høje krav til kvalitet og detaljegrad, så det har virkelig været et projekt, hvor vi har kunne bruge vores faglighed. Der er hverken blevet gået på kompromis med funktion eller æstetik, hvilket også afspejles i materialevalget.
Blandt de mange unikke løsninger er der indbygget LED-lys i skabe og skuffer, hvilket bidrager til en eksklusiv stemning. Dertil er eg et gennemgående materiale i hele renoveringen, hvor der både er anvendt massivt-, fineret-, olieret- og sortlakeret eg.
Vi vil gerne sige tak til både Jacob Guldmann og kunden for et velfungerende samarbejde. Det har været et spændende projekt at være en del af, hvor vi i særdeleshed har bragt vores kompetencer i brug.