Chr. Juul Andersen A/S leverer stilrent inventar til fire restauranter


Fire Sunset Boulevard restauranter fordelt rundt omkring i landet er blevet udstyret med flot og moderne inventar i form af blandt andet massivt egetræ, fineret eg og søuld. Det er Chr. Juul Andersen A/S, som både har leveret og monteret inventaret, der er bygget på eget værksted i Aabybro.


Det er ikke mange steder, hvor pommes fritter, sandwich og burgere serveres i omgivelser af massivt egetræ, ægte sort læder og glasblæststål. Men det er tilfældet for fire Sunset Boulevard restauranter placeret i henholdsvis Haverslev Syd for Aalborg, Frederiksberggade på strøget i København, Energivej i Korsør og på Fisketorvet i København.


Siden november 2023 har Chr. Juul Andersen A/S arbejdet på at forvandle de fire restauranter med nyt, flot og indbydende inventar. Ifølge direktør og medejer i Chr. Juul Andersen A/S, Mikael Brusk, har projektet involveret brugen af forskellige eksklusive materialer, hvilket giver restauranterne et roligt og stilrent udseende:


- Det har været et utroligt spændende projekt af være en del af, hvor vores kompetencer virkeligt er kommet til deres ret. Inventaret kombinerer forskellige materialer som rustfri stål, ægte sort læder, massivt egetræ og LED indbygget i inventaret, for bare at nævne nogle. Derudover har vi anvendt søuld, der er et nyt materiale lavet af ålegræs, som akustikplader i restauranten, fortæller Mikael Brusk og fortsætter:


- Vi har produceret inventaret på vores eget værksted i Aabybro, men vi har fået assistance til alt stål- og polstringsarbejde fra vores gode samarbejdspartnere, som også er placeret i Nordjylland.


Udover at have lavet alt inventar på eget værksted, har Chr. Juul Andersen A/S også selv stået for monteringen af materialerne i de fire restauranter. Og efter seks måneders intenst arbejde blev projekterne løbende afleveret som aftalt, hvilket betød at restauranten i Haverslev kunne byde gæster indenfor som den sidste i april 2024.



​Chr. Juul Andersen har leveret specialinventar til privat kunde i Aarhus
19-11-2024
Chr. Juul Andersen A/S har stået for levering og montering af specialinventar til en totalrenovering af en luksuriøs villa i Aarhus
Læs mere
Specialinventar helt ude i skoven
31-10-2024
Chr. Juul Andersen A/S har leveret unikt og flot inventar til en af Fårup Sommerlands nyeste overnatningsmuligheder – nemlig deres trætophytter. Inventaret er udviklet på baggrund af referencer og håndskitser, som er tilpasset af Chr. Juul Andersens egen tekniske tegner.
Læs mere
Chr. Juul Andersen leverer inventar til to Zleep-hoteller
10-10-2024
​Chr. Juul Andersen A/S har leveret og monteret specialdesignet inventar til Zleep Hotels' nyeste hoteller i Horsens og Hillerød, som åbnede i foråret 2024. Opgaven omfattede i alt 259 værelser samt store fællesområder fordelt på de to hoteller og blev udført på blot tre måneder – fra medio januar til primo april.
Læs mere
Chr. Juul Andersen A/S skal levere tidløst inventar til psykiatrien, 2. etape, i Aalborg
26-09-2024
Med fokus på æstetiske og rolige omgivelser skal Chr. Juul Andersen levere tidløst inventar til anden etape af byggeriet af den nye psykiatri i Aalborg Øst. Projektet omfatter blandt andet specialinventar til sengestuer samt fællesområder.
Læs mere

​Chr. Juul Andersen A/S (CJA)

Direktør-medejer

Mikael Brusk

Mob. nr. 42 12 01 40

Mail: mikael@cja.dk

"Ny Torngaard"

Torngårdsvej 104

DK-9440 Aabybro

Tlf.nr. +45 98 27 15 60

Mail: info@cja.dk

CVR. 25 86 62 74​​