Vægbeklædning til nyt, stort domicil

Hos Chr. Juul Andersen A/S har netop afsluttet et spændende projekt for Per Aarsleff A/S, hvor vi har leveret specialudviklede træpaneler og lysninger i skrællet fyr til Danske Banks nye domicil i København. De unikke paneler er designet specifikt til projektet og lever op til brandkravene i systemgodkendelsen BS1d0.

Ifølge projektchef Michael Jensen har projektet været omfattende og præget af mange spændende detaljer:

– Samlet set har vi leveret omkring 20.000 kvadratmeter vægpaneler samt 900 lysninger. Vores produkter pryder nu balkonforkanter, vægge, gangarealer og kontorer i hele bygningen, ​forklarer han.

15.500 kvadratmeter af vægpanelerne og lysningerne er udført i skrællet fyr med hvidpigmenteret lak, mens der også er blevet monteret cirka 4.500 m² lamelpaneler i bejdset skrællet fyr.

Chr. Juul Andersen A/S har desuden bistået bygherre med praktiske løsninger til døre og elevatorskakte i lakerede MDF-lysninger, specialfremstillede skabe i fyrkrydsfiner samt lakeret MDF i garderobeområder.